Hjem til det kolde nord.

Torsdag d. 28.3.2013.
Vækkeuret ringede kl. 4.30, da vi ville blive afhentet kl. 6, så vi kunne nå vores fly til Hamburg kl. 8.55. Vi følte os ikke helt morgenfriske, efter et par hæsblæsende dage i Dubai. Vi fik lige et par stykker toastbrød og en kop the i restauranten, inden vores bil kom med den korrekte og fåmælte chauffør fra Arabien Adventures. I morgenrødens lys over Dubai, gik det mod lufthavnen, hvor vi hurtigt fik checket ind, og fandt vores gate. Så gik starten med Boing 777-300 ud over det arabiske hav i solskin og kursen nordover blev sat. Som de andre gange, hvor vi har fløjet med Emiraterne, er der ret kold i cabinen. Vi fik serveret noget morgenmad med Lurpak smør. Flere steder i Dubai, havde vi set nogle kæmpestore reklamer for Lurpak smør på nogle busholdepladser.
Under frokosten fløj vi hen over de snedækkede marker i Moldavien. Da vi fløj over Ukraine, så det ud til, at de havde endnu mere sne på markerne. Det er vist ikke så mærkeligt, at det endnu er så koldt i Danmark. Og turen fortsatte til Hamburg med snedækkede marker hele vejen, der langt nede under flyet.
Vi blev lukket ud i Hamburg til gråvejr og en bitter kold vind. Bilen fandt vi hurtigt, den kunne starte efter en måneds ventetid på den kolde parkeringsplads, og det gik mod påske i Danmark efter en fantastisk ferie til Malaysia og Dubai.
Nogen har spurgt os, om det ikke var frygteligt varmt i Malaysia. Nej det var dejligt varmt i Malaysia og det er frygteligt koldt i Danmark!

Dubai dag 2, - Grethes fødselsdag

Onsdag d. 27.3.2013.
Fødselsdagen kom med solskin. Efter morgenmaden tog vi en taxa ud til det 828 meter høje Burj Khalifa, hvor vi havde reserveret billetter op til toppen til kl. 10.00. Næsten en kilometer står tårnet strunkt op i himlen på sin trekantede fod. Vi var i god tid, og så os lidt rundt i Mall of Dubai, hvorfra der er adgang til tårnet. Vi kom også udenfor, hvor vi måtte lægge nakken langt tilbage, for at se toppen næsten en kilometer oppe i den blå himmel, i den dejlige friske morgen.

Da det blev vores tur til at tage til himmels, steg vi på knapt et minut med elevatoren de 124 etager op til 452 meters højde og kom ud på en platform, hvorfra der var en storslået udsigt ud over byen. Det var fantastisk at se ned på byens mange højhuse, der lå som små små byggeklodser langt nede mellem de mange motorveje. Ude i det fjerne kunne vi se Sejlet. Vi så os mætte på det hele, og Niels fik taget en masse billeder, inden vi igen tog elevatoren ned.


På vej igennem Mall of Dubai kom vi igennem den største boghandel, som vi nogensinde har oplevet. Den var så kæmpestor, at der næsten skulle bruges et landkort, for at finde de forskellige afdelinger.
Vi skulle videre med metroen til Mall of Emirates. Fra tårnet havde vi langt nede set den overdækkede gang, der førte over til metrostationen. Niels mente, at hvis de levede op til standarden, burde der være rullende fortove i denne lange overdækkede gang. Da vi kom ud i gangen, kunne vi konstatere, at der var rullende fortove. Så gennem en gang på næsten en kilometer, skiftede vi fra det ene rullende fortov til det andet. Gangen lå et stykke over jorden, og vi stod blot stille på hvert fortov og nød den flotte udsigt, til de mange skyskrabere, der rullede forbi. Et sted var der en stor rundkørsel med animeret springvand både i midten og rundt omkring, det er måske her bilerne får vasket ørkenstøvet af?

Med hjælp fra en lokal soldat, fik vi købt to billetter, og så kørte vi østpå med metroen hævet over omgivelserne på stolper. Ved Mall of Emirates hoppede vi af, og gik ind og så på herlighederne.

Denne Mall er bygget i gammel stil, med store kupler i loftet, rækværk med søjler, og nogle af forretningerne, der ligner gamle huse. I denne Mall ligger der også en skibakke, og Udenfor skibakken lå en cafe, der var lavet i rustik alpestil med kampestensvægge og en stor pejs med kunstig ild. Inde i skiområdet gik der både en stolelift og en tallerkenlift op til toppen, hvorfra man kan løbe ned i mere eller mindre perfekt slalomstil. Der var også en bobslædebane, hvor børnene stod i kø, for at få en tur ned. Hele udstyret kan lejes, nogle børn var meget optaget af deres vanter, og en burkaklædte kvinde havde fået en lang blå dynefrakke over hendes sorte burka, det så ret specielt ud.
Mall of Emirates ligger i flere etage, og der er alle slags butikker fra Claridge til Color of Beneton til Gucci. Så der var meget at se på.Efter noget sen frokost på en lille cafe, gik det tilbage til metroen. Da vi havde skiftet til en anden linje, gik der kludder i vores stoppesteder, så det endte med, at vi måtte tage en taxa det sidste stykke.
Selv om vi har været meget rundt til forskellige aktiviteter idag, har vi ikke været meget ude i den friske luft, men vi har da både set noget sne og nogle skiløbere. Måske er det fordi at vi har hjemve, at vi gik ned for at se dette.

Grethes fødselsdagsmiddag

Efter et lille hvil ventede der en taxa på os kl. 17. Den skulle køre os ca 70 km sydpå gennem ørkenen til Al Bab Shams Resort, hvor vi skulle have fødselsdagsmiddag. Et langt stykke ud af byen var der bygget højhuse, men de fleste af dem stod entet tomme eller ufærdige. Krisen havde været forbi, så byggedrømmene var ikke blevet opfyldt. Vi kørte ad en motorvej, der var oplyst, og den var næsten det eneste, der var helt færdig i området. I nærheden af byen var der nogle steder 7 vejbaner, men da vi kom ud i ørkenen var der dog kun 2 vejbaner. Et stykke ude passerede vi en lang kamelracerbane.
Hotellet ligger som en oase midt i ørkenen, og er bygget så det ligner en lerklinet borg i samme brunlige farve som ørkenen. Vi startede med at gå rundt og se lidt på hotellets faciliteter. Det var meget charmerende indrettet i 1001 nats stil med små hyggelige kroge med hynder betrukket med stribet beduinstof, udstoppede kameler, kobberpotter, lanterner og masser af fugle sang fra de palmer, der stod overalt.

Ude i ørkenen, på den anden side af swimmingpoolen, var en falkoner ved at vise, hvad hans falk kunne, medens nogle kameler red lidt rundt med nogle af gæsterne.
Vi kom ud i ørkenen og fulgte en sti ned til restauranten Al Hadmeera, medens solen gik ned ude over ørkenklitterne bag hotellets sidste palmer før ørkenen.

Restauranten var endnu mere 1001 stil end hotellet var. Ved indgangen var en række af røde persiske tæpper lagt ud over sandet på en sti, mellem nogle småboder og udstillinger af frugter og grønsager m.m. Langs stien stod der lanterner, og der var nogle siddepladser med beduinpuder.

En dame førte os igennem buffetområdet, hvor der var dekoreret med sække med forskellige ris, bønner, dadler m.m. Lanterner, vognhjul, bjælker og meget andet fuldendte billedet af en arabisk souk. Ad det tæppebelagte sand, blev vi ført frem til vores bord nede ved scenen. Bordet var dækket med rødstribet beduinstof og en lanterne. En tjener i traditionel dragt præsentere sig og sagde, at han var til vores rådighed. Hurtigt kom han med syv små skåle med forskellige arabiske dyppelser m.m. og noget brød. En flaske rødvin kom på bordet, fuldmånen krøb op bag ørkenkanten, og så var stemningen på plads.
De små retter smagte rigtig godt, og da vi havde nippet til disse forretter, gik vi op for at forsyne os ved deres buffet. Der var mange spændende ting, grill med fisk, rejer, lammekød, kyllingekød og oksekød. Spændende brød og salater. Arabiske sammenkogte retter. Små fyldte piroler, salater, supper og meget andet. Et bord formet som en kærre bugnede med desserter, kager og frugt, og isvafler blev lavet til dem, der ikke kunne finde på andet. Selvfølgelig spiste vi for meget.

Der sad vi så midt i ørkenen under stjernehimmelen med fuldmånen, der langsomt hævede sig op, medens den kølige ørkenvind kom ind over. Hvis det blev for køligt, kunne vi varme os ved et stort bål, og en vandpibe var også til rådighed. Medens vi spiste, spillede tre mænd traditionel arabisk musik på trommer, keyboard og violin.
Da vi var ved at være færdige med at spise, kom en mand og dansede. Han havde en lang nederdel på, som han kunne få til at flyve op som en cirkel, ved at han blev ved at snurre om sig selv. Flere gange tog han den op over hovedet, medens han stadig snurrer med den, og indlagt lys havde den også, så den på et tidspunkt lignede et lysende hjul. Pludselig snurrede han den helt af, og lavede en bylt, der lignede en baby.

Showet fortsatte med en flok på ca ti kameler gik forbi på en skråning oppe bag scenen, efterfulgt af ca 10 heste, der kom galoperende med fakler og sloges med sværd, og så kom der pludselig en stor flok geder gående forbi.
Så var der mavedans, og optræden med to dansede piger og en mand, der trommede til. Orkestermedlemmerne kunne også synge og spille på den traditionelle beduintromme.

Ved siden af spiseområdet lå der en stor plads, med tæpper bredt ud over hele sandområdet. Hele vejen rundt om pladsen var der lavet små tablouer, der illustrerede livet i området. Kvinder, der arbejde med køkkenforberedelser, fiskere, der arbejde med garn, pottemageren, snedkeren, ja et lille bederum var der også. Igen kunne man ride på kameler og heste, man kunne få lavet hennamønster på hænderne, falkoneren stod der med sin falk og meget andet.
Sidste på aftenen fandt vi vores taxa, og kørte tilbage ad den øde belyste vej gennem ørkenen. En mindeværdig sidste aften, som afslutning på en månedlang rejse gennem utrolig mange oplevelser, var slut.
Tilbage på hotellet fik vi pakket kuffert for sidste gang, efter at vi havde skiftet overnatningssted syv gange på denne ferie.

Dubai dag 1

Tirsdag d. 26.3.2013.
Der var sol og flot blå himmel fra morgenstunden. Vi fik hurtig noget morgenmad, inden en minibus kom og hentede os kl. 7.55 til byrundturen "City of Merchants", en tur gennem det traditionelle Dubai. Vi blev gennem de morgenstille gader kørt ned til et samlingssted, hvor vi mødtes med nogen fra flere fra andre hoteller, og en tjekkisk guide Jolanta.
Turen fortsatte i en stor bus, først ad brede boulevarder forbi de mange højhuse, der er bygget meget fantasifuldt og kreativt. Langs vejene, ved rundkørsler og andre steder var der flotte blomsterbede i mange farver med græs imellem. Da vi så nærmere på det, var der vandingsanlæg i alle bedene. Ellers kan de nok ikke holde det så frodigt, med den smule regn, som de får her. Guiden fortalte, at områdets vand kom fra afsaltet havvand, vand til vanding var genbrugsvand.I det fjerne mellem alle højhusene strakte det 828 meter høje tårn Burj Khalifa sig mod himlen.
Første stop var Burj Al Arab eller Sejlet, der er et af verdens dyreste hoteller og har syv stjerner. Det var fra dette hotel, at Stein Bagger forsvandt, da hans imperium faldt sammen.
Så gik turen videre ad en vej langs vandet. På begge sider lå der store villaer bag høje mure. I dette område er det kun de lokale indbyggere, der kan købe fast ejendom. Flere var indrettet som forskellige klinikker, især tandklinikker var der mange af. Enten har de meget dårlige tænder her på egnen, eller også er det et populært mål for udlændinge at få behandlet deres tænder.
Så var der stop ved Malis Ghorfat. Det var et lille sommerhus, der var bygget af den lokale hersker, før Dubai tog fart på i 60-erne med deres olie. Da det blev bygget, var der ganske øde rundt om det, og frit udsyn til havet. Nu ligger der store villaer tæt rundt om. Det er nu indrettet som et lille fint museum, hvor man kan se, hvorledes haven blev vandet via nogle vandingskanaler fra en brønd. Huset står, som det var, med en meget enkel, men fin og charmerende, indretning, den lokale hersker var ikke en rig mand, som nutidens sheik i Dubai.

Herfra gik turen videre til den store lyserøde Jumeirah Mosgue, hvor vi gik rundt om den. Alt her i Dubai er jo bygget indenfor de seneste årtier, der er ikke meget, der er lige så gammelt som os.

Bussen kørte forbi det enorme Zabeel Palace, hvor den lokale sheik bor. Vi passerede også fætterens palads og kronprinsens palads. Kronprinsen er endnu ugift, andre vælger en kone til ham, det skal være en rig pige med en stor formue, som kan tilføres de lokale rigdomme. Omkring disse paladser var der flotte bede med farverige blomster og grønne plæner, alt med tilkoblet vandingsanlæg. Gartnere gik og klippede og rev overalt.

Så gik det videre til Bastakiya historical and art distrikt, hvor de gamle huse er bygget med vindtårne, der tidligere fungerede som aircondition. Nu er der forskellige officielle kontorer og småmuseer i de fleste af husene. Derfor kan man gå rundt og se dem, også indvendig.
Så var det tid til at se Dubai Museum, der fortæller om Dubais historie, bl.a via en række tablouer. Den moderne historie startede i tresserne, hvor der blev fundet olie. Nu er olie ved at være væk. I stedet for satser Dubai på turisme og handel. Museet er indrettet i et gammelt fort.

Dagens sidste program var en sejltur på Dubai Creek ombord på en abra, der er en gammel vandtaxa. Vi blev kørt ned til færgestedet og sejlet over til krydderi- og guldmarkedet i souken på den anden side. Vi havde købt de nødvendige krydderier i Malaysia, så det blev til en gåtur gennem området, inden guiden førte os om til guldmarkedet. Her så vi verden største diamantring i et guldsmedevindue.

Guld skulle vi heller ikke have, så vi nøjedes med at se på varerne. Så var en fin byrundtur ved at være slut, og bussen kørte os tilbage til hotellet.

Da det blev aften skulle vi på sejltur på Dubai Creek med en traditionel dhow med spisning om bord. Vi blev hentet kl. 19.00, og blev sat af nede ved vandet ved en illumineret dhow. Her blev vi sendt ovenpå, og fandt et bord ude agter. Der var kun enkelte andre vesterlændinge, ellers så det ud til at være mange lokale. Et par tjenere styrede buffeten, således at kun et bord ad gangen kom op til buffeten. Det var nok godt nok, for der var ikke megen køkultur efter dansk norm. Der var masser af arabisk mad, både med fisk, lam og kylling. Hertil blev serveret cola, Fanta og vand. Medens vi spiste, var der en sangerinde, der underholdt på både under- og overdækket. Der var en fjernsynsskærm, så vi kunne følge med i, hvad der skete på underdækket.
Vi fik også et eksempel på deres anderledes kultur, da dem fra underdækket kom op for at få mad. De satte sig, hvor der var et ledigt bordhjørne og en ledig stol, der blev ikke spurgt om lov, så vores bord blev invaderet af en yngre mor med flere tallerkner og glas. Så selv om vi var i fuld gang med at spise, og sad ved et lille tomandsbord, skubbere hun blot vore tallerkner væk, så hun kunne få plads til sine ting, og hældte desuden noget sovs ud over bordet. Samtidig med dette, dirigerede hun resten af familien til nogle pladser i nærheden. Efter kort tid havde hun fået samlet alle ved bordet ved siden af. De tre unge mænd, der sad der, var skyndsomt fortrukket.
Da alle havde fået mad, gik de fleste nedenunder, og så gik dansen. Efterhånden havde en mandlig sanger taget over på underdækket med Arabiens vemodige sange. Det gav reaktion fra en masse mænd, der sprang op og dansede med viftede hænder og klappen, alt medens de sang med af hjertens lyst. Kun enkelte damer dansede. På et tidspunkt var der dog ren damedans. Der var virkelig fest og glade dage, - og så var det alkoholfri. Overdækket var næsten tømt for folk, og på underdækket sad de som sild i en tønde, hvis ikke de sprang rundt i dansen med viftede hænder. Al denne fest og glæde på cola og fanta. Og så sejlede vi op og ned ad creeken mellem flere andre illumineret dhows. Der var ca 200 med båden, og der var feststemning ombord, som de gamle spritbåde i Sønderborg ikke kunne gøre bedre. Da klokken nærmede sig 23 lagde vi til kaj, og gik fra borde. Et par gråhårede mænd havde ikke helt danset færdig, de tog de sidste dansetrin hen ad kajen til nogle falske strofer.

Farvel Malaysia.

Mandag d. 25.3.2013.
Dagen idag er der, hvor vi forlader det varme land, hvor vi nu har været siden 26. februar. Landet med de mange smil, der har en hibiscus som nationalblomst, en næsehornsfugl som nationalfugl og tre store religioner forenet i et stort ettal, der ses overalt som symbol på, at det er een nation. Mange spændende oplevelser er det blevet til, og mange søde mennesker har hjulpet med til, at det har været meget nemt og fantastisk at rejse rundt her.
Vi havde endnu god plads i kufferterne, da vi måtte have 30 kg indchecket bagage og 7 kg håndbagage med, så vi kiggede lige indenfor i en kinesisk thebutik, hvor vi startede med at få tilbudt en kop the, og inden længe var vi bænket på nogle taburetter ved et lille bord, hvor indehaveren var i fuld gang med thebrygning af forskellige slags the, som vi skulle smage. Det endte med, at vi måtte have et par dåser the med hjem.
Derefter var vi forbi en lille vekselbod, hvor de sidste ringit blev vekslet til euro, som tegn på, at nu begynder turen vest og nordover mod koldere egne. Niels så lige at der var 24 grader i Dubai.
I lufthavnen kom vi ombord i vores fly, den kæmpestore Boing A380-800 til ca 500 passagerer, heraf en del burkaklædte kvinder. Niels vandrede lidt rundt i flyet, for at se, om de tog burkaen af, medens de sov. Men han har endnu ikke fundet ud af, hvorledes de klarer paskontrollen. Efter 7 timers flyvning landede vi i Dubai. Da vi kom ud af lufthavnen, holdt der en hvid Rolls Royce uden for ankomsthallen med en hvidklædt chauffør, selv om Niels trak mod den, var der ingen reaktion fra chaufføren. Vi måtte nøjes med en Toyota van. Vi fik checket ind på hotellet ved 01.00 tiden lokaltid, og gik straks i seng i hver vores kæmpestore seng, og med en revolver hængende i guldramme på væggen.

Den sidste abe til Ludvig

Det er smart, at man kan klø sig i øret med storetåen.